
Kickstart dine sommerdrømme
Lørdag den 15. april kl. 10.30 kan du på Feriehusmessen opleve Camilla Kjems på scenen.
Sommerliv er dovne dage, sand mellem tæerne og vind i håret. Men det er også kreativitet, skaberkraft og glæden ved at skabe de perfekte rammer for familien – tæt på naturen.
Få inspiration til dit sommerhus og ferieliv, når livsstilsekspert og dommer i TV2-programmet “Sommerdrømme”, Camilla Kjems, kommer og fortæller om de nyeste tips og tendenser indenfor boligindretning – og giver dig en emotionel peptalk udi, hvad ægte sommerglæde i virkeligheden handler om.
Tjek hele sceneprogrammet her
Når Camilla Kjems skal koble fra eller fordybe sig i arbejde, tager hun turen østpå til sit sommerhus på Bornholm. Hende og kæresten købte huset sammen i 2019 og bruger det flittigt.
”Jeg bruger huset som mit eget personlige retreat, hvor jeg kan trække mig tilbage i både weekender og ferier. Men det fungerer også som et arbejds-retreat, for jeg bruger også huset, hvis jeg f.eks. skriver på en ny bog. Så det er et meget sjælfuldt sted, og det prøver jeg også gøre noget ud af i indretningen.”
Læs Camilla Kjems gode råd til sommerhusindretning her læs artikel
Foto: Gregers Overvad